Du er ikke perfekt. Du er ikke god for mig, men jeg savner dig. Jeg savner mig selv som jeg var før jeg blev såret af dig. Jeg var uafhængig. De kærester jeg havde dengang betød meget for mig, men jeg følte mig ikke afhængig af deres bekræftelse.
Du var min ven.
Vi var venner længe. Du var min bedste ven. Jeg tror du et eller andet sted var min backup bekræftelse fordi jeg følte at du var vild med MIG, ligemeget om jeg havde en kæreste eller havde svigtet dig gennem længere tid. Jeg kunne altid kontakte dig, dat eller nat. Og mange af de natlige timer blev samtalen mere en venneagtig, men det var okay, næste dag var vi venner og det andet var pakket væk. Du har senere fortalt mig at du fandt det enormt undeligt, at du havde en trang til at tale om det, men vi gjorde det aldrig. De mest intense øjeblikke var ikke sammen med en kæreste, det var den gnist og spænding der var mellem os, og jeg formåede at nyde det uden at skulle fortælle om det. Jeg elskede at vide at du tændte på mig og kunne lide mig og jeg kunne spille på det når vi var i andres selskab uden de opdagede noget. Den dag i biografen hvor vi holdt i hånden....det kan ikke beskrives. Det var på mange måder mere berigende og spændende end vilde sexuelle ting jeg ellers har lavet. Den tension der var imellem os kunne jeg leve højt på og jeg gjorde det.
Du var let og ligetil..men samtidig mystisk, mørk og spændende, og jeg var den eneste i vores omgangskreds der havde opdaget det rigtigt.
Jeg var ligeglad om du havde andre piger...eller næsten...så længe jeg kunne mærke at der stadig kom noget passion min vej. Og det gjorde der.. Jeg savner den tid.
Efter 3 år kom dagen hvor det endelig kunne passe med os to. Måske var det her det hele gik galt selvom det fra min side ikke føltes sådan. Måske skulle vi have ladt det hele flyde ud i sandet selvom det lå i kortene at vi på et tidspunkt skulle ende sammen. Det gjorde vi så. Og selvom vores start var svær, følte jeg intet mindre end ægte lykke og for første gang følelsen af at du kunne give mig alting.
......
jeg er ked af at det aldrig kan blive sådan igen. jeg er ked af at det er ødelagt, for jeg savner dig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar