skiftedag

aaaarv mine arme.. hovedrengøring hele søndagen gør altså ondt i kroppen dagen efter.. puha. Fik heller ikke sovet så meget fordi Charlie snorker, og når man kaster en sok hen på ham, så vågner han i 5 sek og kigger forskrækket rundt hvorefter han snorker videre.. >:(

Jeg fik flyttet Dynamo idag. Han var godt nok blevet bamset og ulden i det, men han var glad og rar som altid. Gik lige op i traileren og skabte ingen ballade i den nye flok. Ham Dirch der har det nye sted er fandme en sej jæger-gut.. Ville ønske jeg havde taget et billede af det tøj han havde på - totalt ligeglad med andre synes.

Jeg fik transporteret mig hjemad, men kom til at smutte forbi Frb. centret og købte musik! Rasmus Seebach, Muse og Twilight, the Score. Det er sgu iorden. Har ikke fået lyttet det 100% igennem, men det lyder ok det jeg har hørt. Jeg har 2 klare favoritter på Seebach pladen; Engel og Glad igen. Er i tvivl om der er andre sådan vildt gode...måske Skygge af dig selv, er fin. Men der er så meget godt materiale, men han ødelægger det sgu lidt for sig selv nogle steder...desværre.

Der er ikke så meget action for tiden, ikke engang mentalt. Synes jeg famler rundt i det hele og kan ikke rigtig sammenfatte det til noget meningsfyldt...som de sidste par blogs nok har bevist.. Men jeg vil læse lidt mere Eclipse og se om jeg får det mere afklaret. Eller ikke. Synes ham Edward forvirrer mig mere end hvad godt er. For satan... Edward din steg.

rettelse

En hovedpine bragte mig til fortidslæsning... Hvorfor, ved jeg ikke.. Måske fordi jeg vitterligt havde glemt hvordan du så ud. Hvordan du fik mig til at føle... og jeg blev nysgerrig. ..og fik svar.. Jeg prøvede at huske din stemme, din scent, dit blik.. men det er væk. Jeg har glemt det. Det er uden tvivl godt, og det vækker intet savn af dig - kun af den måde du fik mig til at føle..


okay okay! Jeg har tænkt over det. Undskyld; Jo, du betød noget..

du betød alt

om at tro + idoler( ..plus lidt strøtanker)

man skal ikke være paranoid. absolut ikke. men så alligevel er det svært at lade være. Når 2 af svarene i trivial er EDWARD og et andet er DEBUSSY. Jeg tænker at det ikke betyder noget. men når jeg så alligevel brænder efter at den verden, eller bare en flig, et lille stykke kunne være en del af min egen verden....så er det svært at lade være. Svært at give efter for at lade det kyniske, realistiske og på sin vis triste tage over. Og det vil jeg fandme ik! Nej sgu.

Folk synes det er meget sjovt at man er vild med en "vampyrfilm".. århd... det ord yder slet ikke historien nok retfærdighed. Jeg ved godt at jeg kan være hurtig til at lade mig fascinere af karakterer/personer, også i virkeligheden, men jeg synes ikke det er nogen dårlig egenskab. Hvis de rammer noget i mig, giver jeg dem også al den ros de fortjener og "bruger dem" hvor jeg kan. Det kan tit føles som en forelskelse fordi de rammer de samme punkter og derfor er svære at skille fra det "ægte" - kærligheden.
Jeg tænker tit over om det er muligt at være forelsket i et forhold...eller om det så er noget andet end forelskelse. Fascination ville man måske bruge. Jeg synes tit der er meget "inspiration" at hente, hvor jeg tænker: "sådan der! - sådan synes jeg det skal være når det skal være" Det kan både være når det går godt og skidt i forhold. Nu jeg tænker over det, kan det egentlig godt være mest det sidste... Den måde Carrie og Big har deres connection selvom de går fra hinanden - jeg har altid været misundelig på det. Som om det er bestemt, og selvom der er masser af had, sårethed og bitterhed forbliver magien urørt og deres kærlighed brydes ikke selvom de er sammen med andre.

Blair og Chucks forhold er en rimlig ny ting for mig, og jeg kan ikke sige mig helt fri for at det delvis er fordi jeg er tiltrukket af ham. Men den måde hvorpå de aldrig kan få hinanden rigtigt, og de bliver ved med at såre hinanden, samtidig med at der under hver ydmygelse og hadefuld bemærkning ligger en dyb kærlighed og man kan stadig fornemme "the game" bag facaden. De prøver begge at leve et liv uden at være sammen på den måde de egentlig gerne vil, men det bliver bare aldrig helt ligeså godt...som om de to passer sammen. Jeg tænker om det ikke bare alt for tit kun går den ene vej?





Og ja.... så er der jo selvfølgelige det bedste. Jeg kunne jo skrive stolpe op og stolpe ned om det her eventyr. En del af det er jo forhindringerne. At han ikke må give sig hen til hende, da han så vil dræbe hende. Hvis nu han bare var et helt normalt menneske ville den tension ikke være der. Så ville det hele være gået meget hurtigt, og al den tid man venter på det første kys og andre ting (.....) lader man sin hjerne rive med og føler hvordan Bella hungrer efter ham i stedet for at der bare bliver givet efter med det samme.

Hmm.. jeg tænker igen.. Disse tre fyre har ingen venner (sådan da) ingen der er vigtigere end deres piger.. Man følger dem for det meste kun når de er sammen med deres udkårne, ville disse forhold overhovedet eksistere uden at de havde venner; VILLE DE IKKE BLIVE TRÆTTE AF HINANDEN I LÆNGDEN???!!

åh. what the hell. Jeg bliver nødt til at tro på elementer fra disse forhold...

-hvem ville ikke dø for blot et lille stykke tid med denne form for lykke?

tidlig julegave

hurra hurra så blev det jul. Kan ingenting mærke, sådan rent julestemnings mæssigt. Jeg plejer at se tegnefilm hele dagen, så dog en animationsfilm der rørte mit hjerte. "Lost and found" oversat kækt til "en uventet gæst". Den var meget sød og fine tegninger og pointer.

Jeg så også Twilight...igen. Den er nu en rar ting at vende blikket mod når man begynder at blive lidt utryg. Min søde far var så venlig at give mig New Moon, så jeg har noget at give mig til når jeg kommer hjem...aaah, dejlig tidlig julegave <3 Igår fandt jeg nogle fine billeder/tegninger af Edward og Bella. Især nogle gode hvor de kysser - jeg vil dele en enkelt tegning som nu er min baggrund på min computer. Jeg synes den er god fordi den er tegnet FØR filmen, så det er mere karakterene Edward og Bella, end skuespillerne. Den er tegnet fra den tredje bog, Eclipse (formørkelse)... Enjoy:

all i want for christmas

denne følelse <3
jeg er dødsens angst for at den altoverskyggende kærlighed ikke findes. Jeg har allerede fraskrevet mine følelser for Max som værende noget ægte og voldsomt. Ved siden af hvad jeg tror er muligt. Og hvis det er sandt... Hvis alt det jeg har følt, grædt, råbt, elsket, hadet er en illusion - den vildeste, dybeste kærlighed jeg nogensinde har følt... Hvis det ikke er magisk og eventyragtigt nok for mig - kan det så overhovedet lade sig gøre?

numb

tog ud på jobbet for at gøre det sidste færdig og sende de sidste pakker inden juleferien.. tænkte at lidt træning ville hjælpe på humøret så tog derned bagefter. Jeg havde slet ingen kræfter og det blev lidt uintenst, så smuttede i sauna og ud i det kolde vejr for at komme hjem til mine forældre. Til en hyggelig julefrokost ting. Det blev det bare ikke.....


Det er ærgeligt at min far og jeg ikke kan finde ud af at enes. Der går lige præcis 5 min., så er steminingen allerede ødelagt. Han taler så meget om hvad HAN mener, og man kan ikke komme udenom emnet når først han er startet, og jeg vil ikke give ham ret når han ikke har ret!

Imorges kunne jeg huske mange af nattens drømme utrolig tydeligt, så jeg vil begynde at skrive dem ned og sortere efter dato. For at lade som om jeg har noget at lave.. haha..

åhh... jeg er snart færdig med Breaking dawn, og mine drømmer skræmmer mig virkelig, så tæt det er på det jeg læser.. Tænk hvem der havde en kærlighed som den. Jeg føler mig fortabt..................

sneet inde i vordingborg

havde en god dag igår. flygtede til min sikre base; familien Jensen i Skallerup, fordi det tegnede til en mærkelig dag. For meget Edward tror jeg... Nå, anyway, vi var ude med hundene i sneen, og det var på mange måder en rar ting. Havde tøj nok på til at kunne vælte rundt i sneen og slås med Fanta mens julie og jeg talte om breaking dawn...og eclipse. i måneskinnet. Det var næsten helt poetisk.

Vi fandt mærkelige ting på nettet og så comedy fight club.. fanta er en dejlig hund.

jeg tænkte lidt på anders, han virker nu rar, vil enormt gerne se ham igen. tror godt det kunne være noget, det var et romantisk kys uden at man overfaldt hinanden, på en god måde. jeg ser

sov på en lille sofa i nat, så min krop var træt og øm da jeg vågnede ved at kaffe gøede.. jeeez, jeg havde kun sovet 6 timer. jeg registrerer svagt at Julie og Pernille skal til Næstved og hente en ovn (wtf?!), men jeg sover stadig lidt... det får Fanta gjort en ende på, da hun skyder genvej henover sofaen for at følge efter dem ud af døren. PUF. jo tak så var man vidst vågen. Blev kørt hjem og har ligget og læst BD, det får mig til at føle noget. Jeg kan enten grine højt og længe for mig selv, eller nogle gange gå i den anden grøft..hmm.. men det er ok, hellere føle NOGET, godt som skidt, end intet. "sour/sweet"

Jeg skal ud og spise snart, det bliver rart med kvalitetsmad for en gangs skyld.

twilight feber

jeg er syg. smittet med twilight feberen.

jeg læser derudaf. men ikke mine lektier og eksamens forberedelse. nej. twilight sagaen. føler at jeg ikke hører til i denne verden, når man har smagt på noget andet og bedre. det er deprimerende. som om hele verden nu er grå fordi jeg har set det levende og eventyrlige.

Hvor er eventyret og det magiske?

jeg forestiller mig det ikke mere. eller rettere: jeg ser det ikke
Da jeg var barn, kunne en tur i skoven være en anden verden. Man lavede selv mysterierne, historien, - digtede.. kunne få sjov og spænding ud af ingenting, man så mulighederne i småting.

Jeg får kvalme af at tænke på at det ikke findes. - det univers jeg er kommet til at elske.

jeg savner dig

Du er ikke perfekt. Du er ikke god for mig, men jeg savner dig. Jeg savner mig selv som jeg var før jeg blev såret af dig. Jeg var uafhængig. De kærester jeg havde dengang betød meget for mig, men jeg følte mig ikke afhængig af deres bekræftelse.

Du var min ven.

Vi var venner længe. Du var min bedste ven. Jeg tror du et eller andet sted var min backup bekræftelse fordi jeg følte at du var vild med MIG, ligemeget om jeg havde en kæreste eller havde svigtet dig gennem længere tid. Jeg kunne altid kontakte dig, dat eller nat. Og mange af de natlige timer blev samtalen mere en venneagtig, men det var okay, næste dag var vi venner og det andet var pakket væk. Du har senere fortalt mig at du fandt det enormt undeligt, at du havde en trang til at tale om det, men vi gjorde det aldrig. De mest intense øjeblikke var ikke sammen med en kæreste, det var den gnist og spænding der var mellem os, og jeg formåede at nyde det uden at skulle fortælle om det. Jeg elskede at vide at du tændte på mig og kunne lide mig og jeg kunne spille på det når vi var i andres selskab uden de opdagede noget. Den dag i biografen hvor vi holdt i hånden....det kan ikke beskrives. Det var på mange måder mere berigende og spændende end vilde sexuelle ting jeg ellers har lavet. Den tension der var imellem os kunne jeg leve højt på og jeg gjorde det.

Du var let og ligetil..men samtidig mystisk, mørk og spændende, og jeg var den eneste i vores omgangskreds der havde opdaget det rigtigt.

Jeg var ligeglad om du havde andre piger...eller næsten...så længe jeg kunne mærke at der stadig kom noget passion min vej. Og det gjorde der.. Jeg savner den tid.

Efter 3 år kom dagen hvor det endelig kunne passe med os to. Måske var det her det hele gik galt selvom det fra min side ikke føltes sådan. Måske skulle vi have ladt det hele flyde ud i sandet selvom det lå i kortene at vi på et tidspunkt skulle ende sammen. Det gjorde vi så. Og selvom vores start var svær, følte jeg intet mindre end ægte lykke og for første gang følelsen af at du kunne give mig alting.

......

jeg er ked af at det aldrig kan blive sådan igen. jeg er ked af at det er ødelagt, for jeg savner dig

untitled

"Hun kunne ikke se klart. Det var som om hun ikke så ud af sine øjne, men at hun svævede et sted over sin krop og kiggede ned. Hun var ikke bange, det føltes rart og frit som var hun et svævende blad i vinden...men dog et skrøbeligt efterårsblad der nød den sidste tur vinden gav det, før end det faldt mod jorden og bristede.
Det var en smuk dag. Hun gjorde dagen smuk. Jo, sådan hang det sammen. Verden måtte blive kold for at skabe noget smukt, selvom ingen bryder sig om at tænke det.
Hun krøb tættere sammen under træet, hun kunne mærke den uundgåelige kulde komme snigende. Idet hun lukkede øjnene faldt en tåre på hendes blege kind...."

-Jeg kan ikke længere føle din nærhed. Hvor blev du af?

Jeg kan genkalde mig følelsen af uafhængigheden. Følelsen af at have styr på tingene, og klare det selv. At kunne håndtere falske mennesker, der egentlig ikke ville én noget specielt, og det gik mig ikke på - jeg håndterede det bare. Eller også tænkte jeg ikke over det?

Jeg var ikke afhængig af folks mening om mine handlinger og især ikke om det jeg skrev. Jeg skrev ikke for at imponere nogen, men fordi jeg godt kunne lide det. Nu føler jeg det som om jeg skal leve op til noget - at dem omkring mig skal synes om det.

Da jeg begyndte at se ham blev jeg fascineret af ham, og så op til ham. Jeg ville imponere ham med de ting jeg kunne... Men når jeg ville vise ham noget, vendte jeg det i hovedet en ekstra gang; var det egentlig okay at vise frem? Var det GODT NOK det jeg havde lavet/syntes om?

Det resultede i, at jeg med tiden ikke havde noget at vise, for jeg var bange for at det ikke var godt nok, at han ville synes jeg skrev dårligt. Jeg kan mærke det når jeg sætter mig til at skrive, jeg tænker for meget i forhold til det jeg skal skrive..jeg tænker at han måske skulle læse det jeg har skrevet, at jeg hellere må tænke mig godt om så det ikke bliver dårligt.


Denne tankegang har smittet af på hvordan jeg opfører mig, om det er godt nok det jeg gør. Om jeg er god nok? Det almindelige svar er jo: "bla bla annka, selvfølgelig er du det!", men hvor ved folk dette fra? Men hvad nu hvis man har gennemskuet for meget af sig selv til at synes om det man ser? Hvordan skal man så være lykkelig